Nu er jeg blevet meget tilfreds - MEN Jeg har tidligere skreven en anmeldelse her på siden idet jeg havde mange problemer med tilslutningen af enheden, idet både wifi og Bluetooth enten ikke ville forbinde eller faldt ud efter få minutter. Witt var så venlig at sende mig en ny enhed som jeg glad opsatte og tilsluttede til CookPerfect appen. Jeg blev imidlertid ret hurtigt skuffet over at den nye probe opførte sin på næsten samme måde som den returnerede og formentlig defekte probe.
Jeg brugte en god time med forskellige opsætninger og nulstillede enheden og docking stationen adskillige gange men intet hjalp. Den havde samme problem - en ustabil forbindelse. Jeg er ikke typen som opgiver så let, så efter at have foretaget en googlesøgning af sagen blev jeg klogere og fik løst problemet, og her er løsningen for alle jer som har samme problem:
OPSÆTNING AF WI-FI:
1.) Gå til >CookPerfect.com< og læs/DL dokumentet "Wireless_Support guideline". Dette dokument indeholder informationer om opsætning af enheden - informationer som ikke er nævnt i den ret ringe Quick Guide som følger med i forpakningen af CookPerfect.
2.) Tving dit wifi net til kun at acceptere 2,4Ghz enheder.
3.) Dockingstation og Probe skal være tæt på hinanden under opsætning og under brug. Maks 1 - 2 meter.
4.) Nulstil hardwaren (sæt proben tilbage i stationen og de to lamper slukker. Herefter nulstiller man wi-fi i CookPerfect appen. Fjern nu de gemte
netværksoplysninger i den telefon. Når det er gjort kan du opsætte CookPerfect wifi på ny. NY SKULLE WIFI GERNE VIRKE OG VÆRE STABILT.
OPSÆTNING AF BLUETOOTH:
1.) Reset først din telefons bluetooth, "glem denne enhed" herefter genstart telefonen. Gå nu ind i CookPerfects app indstillinger og se til at Enheder i nærheden (Nearby Devices) og Placering (Location) er sat til "Tillad altid" eller "Tillad, mens appen bruges".
2.) Nu skal du ændret Batteri til "Ubegrænset" inde under CookPerfect-appens indstillinger, da den indstilling er altafgørende for, at Samsung ikke taber forbindelsen
i baggrunden.
3.) Nulstil Bluetooth-cache på din telefon og nu kan du starte forfra med a parre CookPerfect systemet med din telefon og forhåbentlig få en stabil forbindelse.